tirsdag den 28. februar 2012

I dag har jeg klippet alle mine moderplanter til pelagonier ned - og jeg mener helt ned, til forskel fra andre år. Seføli satte jeg en masse skud i vand og venter nu et par uger på at de slår rødder, så de kan blive plantet i små potter og vokse sig store nok til haven.

Jeg klippede også nogle slyngpelagonier tilbage, som jeg har overvintret på 2. år og skudene blev sat direkte i fugtigt så- og priklejord. Min erfaring siger mig, at de skal sættes i jord med det samme, hvis jeg vil have nye planter ud af skudene. Slyngpelagonier er nemlig ikke så nemme at få til at sætte rod bare i vand. Men jeg lærer gerne nyt af andres erfaringer. :o)

Jeg er jo slet ikke kommet igang med at så alle mine frø fra sidste år endnu, men de ligger hos min mor og derfor sker det at jeg kommer lidt bagud med såningen af de gamle frø.

Jeg købte for nogle år tilbage et brev med frø til akelejer, jeg elsker akelejer, måske fordi de lissom stritter op over alt det andet. De indkøbte akelejer er af blandede farver og nogle er dobbelte. Jeg har høstet nogle frø som jeg skal have sået, det blir spændende at se farver og tæthed. Nu er der jo det med akelejer, at de ikke blomstrer før anden sæson, så det er et tålmodighedsarbejde.
Jeg har en gammel mørkelilla akeleje, som jeg holder meget af og jeg har naturligvis taget frø af den også. Jeg tror nok at jeg har kastet frø rundt omkring, men husker jo ikke lige hvor, så jeg må bare være forsigtig når jeg luger :o)

Det jeg såede forleden dag er allerede oppe, rucola, squash og basilikum. Fedt, så kan jeg snart få grønt drys på rugbrødet. Seføli ikke af squash :o)

Kan se at vejret vil være med mig sidst på ugen og weekenden, så da skal der helt sikkert gøres rent i drivhuset og såes spinat i haven. Ej hvor jeg glæder mig :o)

mandag den 27. februar 2012

Mit bedste brød!

Koldthævet 'Bondebrød' med groft rugmel. (2 brød)

Brødet kræver to arbejdsdage.

1. dag
Bland 1/4 pakke frisk gær med 6 dl koldt vand, rær gæren ud i vandet.
Tilsæt 200 gr groft rugmel og
150 gr hvedemel.
(Den ene af melene må meget gerne være økoligsk, da baktereierne vil få dejen til at hæve yderligere og bedre smagen.)

2. dag
Rør dejen igennem og tilsæt
40 gr tørristede græskarkerner og
20 gr tørristede sesamfrø
8 gr salt
20 gr flydende honning
150 gr groft rugmel og
ca. 350 gr hvedemel

Ælt igennem og lad hvile i ca 1 time. Ælt igennem igen og form brød af dejen, hæver igen ca. 1 time.

Hvis du har en bagesten skal du varme den op i forvejen inden du lægger brødet i ovnen og almindelig bageplade skal varme op sammen med ovnen og den høvede dej lægges direkte på den varme bageplade eller bagesten.

Bages ca. 1 time ved 200 grader C.

Du kan evt. pensle skorpen ind imellem med koldt vand, hvilket giver en rigtig sprød skorpe.

Næringsindhold: 3.400 kcal
Kulhydrat607.5 g73%
Protein95.1 g11%
Fedt44.9 g12%
Kostfibre75.2 g4%

tjekket via iforms kostdagbog og er for hele dejen, altså 2 brød.

Hvis du vil nedsætte fedtindholdet kan du udelade græskarkerner og sesamfrø.

Hvilket vil give følgende sammensætning:


Ernæringsinformation

Dette måltid indeholder
3.026 kcal

Energifordeling

Kulhydrat596g80%
Protein80g11%
Fedt16g5%
Kostfibre71g4%



God fornøjelse med bagningen :o)

Det er jo fantastisk :o)
Allerede to dage efter, at jeg havde sået rucola, kunne jeg se små grønne spirer og nu er de pænt store, dog stadig kim planter. Det skal måske siges, at mine såbakker står i et direkte sydvendt vindue og vi i weekenden havde totalt godt vejr. Jeg glæder mig helt vildt til, at klippe af planterne til mine rugbrødsmadder.

Desværre kan jeg ikke pt. lægge fotos op af min succes, men mon ikke det kommer :o)

lørdag den 25. februar 2012




Så lykkedes det - jeg fandt nogle fotos fra haven, ganske vist af ældre dato men lidt indtryk af haven gir' det nok alligevel.

Her er vi i forhaven og bedet støder op mod offentlig vej. Desværre lidt uskarpt.

Stadig forhaven - hvor en blå storkenæb har fået lov at brede sig.
De høje Allium kan jeg så godt lide, men må kæmpe lidt da min mor ikke bryder sig så meget om dem.
I forhaven er der også et stort rundt bed med Rodhodendron, som min  far anlagde et par år før han døde.
I baggrunden er en af mange Hosta, som jeg også er ret glad for.
Den pink blomst i baggrunden er en silkepæon, men den lader ikke til at trives specielt godt hvor den står.


Denne sjove men smukke plante ved jeg faktisk ikke hvad er...

Sådan ser hele planten ud.

Åhh ja og høstanemoner, dem kan jeg ikke helt få for mange af.
Efter, at jeg nu har fundet billederne frem kan jeg se, at jeg egentlig mangler, at fortælle lidt mere om haven og planterne. I forhaven regerer Rodhodendron, næsten som hovedplante. Min far elskede dem og puslede om dem som var det hans børn. Der er dog mange andre planter og sidste år blev der plantet 5-6 nye roser, jeg kan bedst lide de remonterende. Der er også et par Hortensiaer, men de trives heller ikke for godt, ved ikke om de får for meget sol...!!!

Jeg har i mange år været ret vild med Hosta, så forrige år anlagde jeg et bed som egentlig kun skulle have bestået af Hosta, men sidste år fik jeg dog alligevel plads til en Purpur Solhat og en hvid Solhat - to Skabiosa og et par planter mere som jeg ikke lige husker.

Iris er også en plante jeg godt kan lide. Mine forældre havde selv sat en gul iris da de flyttede ind i huset i 1995, men siden er der kommet en lys blå, en rosa og en sort til. Den sorte købte jeg faktisk af Staudehaven på et marked sidste sommer på Humlemagasinet på Fyn. Jeg glæder mig meget til at se den til sommer.
Hvert år sætter jeg også en masse nye pelagonier ud som jeg selv dyrker fra moderplanterne som står i mit stuevindue hele året.

Storkenæb er også en af mine yndlinge, for den dækker så godt de steder hvor der ikke lige er tid til at luge ukrudt året rundt.

I baghaven hvor drivhuset også står, slås jeg en del med nogle gamle nøddebuske. De sender hvert år nye grene ud ind over mine bede og køkkenhaven, så der må beskæres hvert år.Jeg er lidt ligeglad med nødderne, for der når næsten altid at gå orm i dem og det er altså ikke så lækkert. På den anden side slipper vi også for musene som gang på gang har boet i skuret og bidt en masse i stykker, så de må finde føde og bo et andet sted nu. Jaja, de er da meget søde men ikke når de ødelægger!!!

Resten af haven må komme senere og forhåbentlig med nye billeder :o)

fredag den 24. februar 2012

Idag kørte jeg min mor ud at handle og fik hos superbest øje på nogle aurikler til 10,- kr. stykket og der var tre som havde en speciel farve og en enkelt med et specielt mønster på kronbladene så vi købte tre styks og satte dem i koldt drivhus da vi kom hjem. De senere år er jeg blevet meget glad for aurikler og har lavet et enkelt nyt bed til dem. De 'gamle' fra sidste år har set pæne ud gennem hele efteråret og vinteren, men lad os nu se når vi når til foråret, for somme tider kan man ikke rigtig stole på at de vil overvintre, men jeg håber stærkt på det.
Jeg købte sidste år nogle af de høje typer og sre frem til at se dem blomstre i år. Men kryds fingre for mig og auriklerne... :o)

En ny hund!!!
Hej alle sammen!
Min søde gamle mor er på udkig efter en ny hundehvalp, men den må meget gerne være flere måneder gammel således at de første hvalpeting er borte og den er rengjort. Hun har senest haft to Bison Friese, så noget i den retning er kærkomment. Altså en hund med en pels der kan klippes af ejeren og et godt og kærligt sind. Kender mon nogen af jer sådan en??? Det behøver ikke nødvendigvis være en Bison friese, men tilsvarende af pels og sind og så lige et par måneder for gammel til hvalpesalg... :o)
De bedste hilsner Vibeke

torsdag den 23. februar 2012

Jeg har længe haft lysten, men viste også, at det var for tidligt, men idag skete det - jeg fordelte såmuld i diverse beholdere og såede - yes, nu blir det endelig forår og vejret var jo også lige til det - solskin fra en høj blå himmel og vinduet åbent imens så jeg kunne fornemme og dufte det spæde forår - eller også var det bare den forsvindende vinter :o).

Sidste år købte jeg nogle såbakker med jord og frø i Netto til en ti'er stykket og de er blevet genbrugt i år. Dog har jeg prikket huller i det klare låg så 'dampen' kan undslippe :o)
Jeg startede med, at så den nyindkøbte snackpeber, også købt i Netto. Jeg vil aldeles ikke reklamere for Nettos planter, for sidste år købte jeg en rose og blev fælt skuffet, da den ikke på nogen måde levede op til hverken billedet eller beskrivelsen, så det er helt sikkert slut, men et frø burde men kunne stole på (syv, ni, tretten).

Ærterne som har ligget i blød natten over blev lagt i jord og det samme gjorde frø til rucola og basilikum - det er dem jeg vil klippe af til madderne indtil det kan fås fra haven...

Endvidere fik jeg sået frø til rød hokaido og to slags squash - det vil sige at den ene kalder sig græskar og er lille, rund og lys grøn, men smager fantastisk rå som tilberedt. Den anden er af samme facon som vi kender men er tidlig og lysegrøn og smager skønt. De mørkegrønne gider jeg ikke længere have. Jeg skal helt sikkert også have nogle af de gule - jegtror at de er sødere i smagen, men kan ikke rigtigt huske det...

Ganske vist er jeg ifølge frøbrevene for tidligt på den, men de andre år har jeg ikke nået at få frugter, hvis jeg såede til tiden. Første gang jeg havde dem, blev de nok sået i koldt drivhus i marts, så måske derfor fik jeg udbytte. For sidste år fik jeg kun en enkelt på hver plante og måske har det noget med vejret at gøre men jeg vil bare være sikker på at komme igang i ordentlig tid.

En nyindkøbt basilikumplante blev også plantet over i en større potte, så den kan holde lidt længere tid.

søndag den 19. februar 2012

Min blog heder Overgartneren fordi, det kalder min mor mig nu til dags, hvor hun er blevet lidt for slidt i kroppen til selv, at kunne passe en stor have, så især det grove arbejde og planlægning er lagt på mine skuldre nu. Ikke at jeg begræder det, for jeg elsker at lave nye bede og plante om og flytte rundt, alt efter hvad der lige nu passer bedst. Så det er på ingen måde en pligt eller for kun at hjælpe en ældre dame, men fordi jeg elsker det og faktisk ikke kan undvære det.


Jeg har tænkt mig, at jeg vil bruge denne blog til at fortælle om mine erfaringer i haven fra nu af og i den tid der kommer. Jeg har nok altid været have eller natur menneske, for så langt som jeg kan huske tilbage har jeg været med i haven og lagt tulipanløg og høstet i drivhuset og selvfølgelig slået en græsplæne eller 100 :o)


Min have starter gerne inde i mit køkkenvindue med såning af diverse og i år skal det ikke være anderledes og jeg glæder mig hvert år som et barn til atter en gang, at opleve miraklet ved at lægge et frø i jorden og ser en plante komme op.


I dag har jeg netop købt ind til at så sommergulerødder og så købte jeg frø til ærter og radiser, som jeg har tænkt mig at spise skudene af indtil jeg kan komme i haven.


Jeg skal dog lige have forberedt bedene med kompost og gravning osv. så der går også lige tid med det, men hvad gør det, det er jo skøn terapi for en haveelsker :o)


Jeg ser frem til at bringe alle mine både gode som mindre gode historier om min have til jer :o)


De bedste hilsner fra Vibeke