mandag den 31. december 2012


Må i alle få et fantastisk godt nytår.
Vi ses på den anden side!

lørdag den 29. december 2012

Drivhusprojekt!

Ja nu er det jo ikke helt normalt at bygge drivhuse om vinteren, tænker du nok og det har du jo nok også ret i... Ikke desto mindre, var jeg på byggepladsen (i arbejdsværelset) igår og resultatet blev et drivhus til køkkenet...





Hvem siger, Ikea's ting er svære at samle... Drivhuset fik jeg i julegave og jeg glæder mig til, at få plads til det ved køkkenvinduet. Lige nu er der fyldt op med overvintrene pelargonier, stiklinger i vand og krukker med krydderurter.

 

Mod alle ods og i et nyt forsøg, plantede jeg purløg og persille, efter at have frosset toppene ned - det ku' jo være og se nu bare, hvor ivrigt purløget er vokset. Om vinteren hænder det ofte, at ens hvidløg spirer og sådan et havde jeg liggende. Det blev sat ovenpå jorden sammen med persillen og vups, har jeg det lækreste drys igen. Uhmm, dejligt!




mandag den 24. december 2012

Glædelig Jul til jer alle!

Det har været dejligt at komme igang med at opdatere bloggen igen - denne gang med billeder ;o)
Jeg vil lige ønske jer en ganske glædelig jul og nogle dejlige juledage!





PS! Jeg ønsker mig et bedre kamera til jul...

søndag den 23. december 2012

Det er så koldt derude!!!

Og alligevel har jeg været i Fakta og gjort mig en lille erhvervelse.


Hele 5 kroner måtte jeg slippe for denne søde lille bjørn.

Vel hjemme igen, fik jeg så øje på den gamle julestjerne og se nu bare hvor det går fremad. Man kan måske også tilføje, småt men godt, for det går lidt langsomt.

 

Før og nu! Farverne er blevet lidt skarpere og tydeligere. Det er nu lidt sjovt med sådan nogle planter alligevel, synes jeg. Planten står ved havedøren ud til altanen og der er dømt vinter i den kedelige stil.



Jeg er spændt på om jeg skulle være så heldig at mine potteroser overlever. Min opstammede rosmarin tog jeg ind, men den brød sig ikke om mit indeklima, så den står og ser meget vissen ud. Den tror jeg ikke kommer igen, desværre.

lørdag den 22. december 2012

Pause-Egern



På mit arbejde må man, som på så mange andre arbejdspladser, forlade matriklen for at ryge sig en cigaret. Godt som jeg stod der og ''nød'' morgenkulden, fik jeg øje på et fint lille egern. Mørkegråt og med hvid bug, kom det hoppende fra gren til gren, fra træ til træ og da det hørte klikkelyden fra mit mobilkamera, stoppede det op og poserede, mens det nysgerrigt kiggede mig an. Lige i hælene på det første, kom et egern mere, med samme dragt af mørkegråt og hvidt. De var så søde.
Der hvor jeg bor og de steder inde i byen jeg ellers kommer, ser jeg ikke så tit egern, så for mig var det kulden værd, at stå der og nyde synet af de små væsener...
Posted by Picasa

fredag den 21. december 2012

Juleaurikel

I år skal ikke være anderledes, så jeg forsøger mig igen med en juleaurikel. Jeg plejer ikke at kunne holde liv i dem indendørs, men jeg må da for sørensen kunne lære det...



Ja det ligner mig ikke, men den er altså julerød og ikke særligt speciel, men så gør det heller ikke så meget, hvis den alligevel skulle gå til... :o)


'Sådan er det bare!'



Gymnasiet-har-sejret-ad-helvede-til 

Politiken.dk

torsdag den 20. december 2012

LOGIK OG POLITIK

'Og så kigger i jer godt omkring i det økonomiske landskab'
Politiken.dk

onsdag den 19. december 2012

Friske krydderurter om vinteren!


Jeg elsker at drysse friske krydderurter på min mad, desværre er de svære at holde liv i om vinteren.
Jeg køber gerne diverse krydderurter ind, så blir de skyllet og tørret let, inden jeg hakker dem og enten fryser dem, tørrer dem eller overhælder dem med olie. 

 


 

Dild, purløg og det meste af persillen fryses løst i frysesposer med en 'åben' knude, så den kan åbnes og lukkes efter forbrug.

    

 


 Basilikum egner sig ikke godt til frysning, så den hakker jeg, kommer på glas og hælder olivenolie over. Den kan holde sig på køl i ca. en uge. Resten af persillen hakker jeg sammen med citronskal, hvidløg og salt og kommes på glas. Overhældes med olivenolie og holder ca. en uge på køl. Den er skøn på de fleste retter, ikke kun på salat.


Når jeg alligevel er i gang, hakker jeg noget mere citronskal og blander det op i groft havsalt.
Glasset lader jeg stå åbent i ca. et døgn inden låget sættes på og det sættes i et mørkt skab.
Saltet bruger jeg enten som det er i varme retter eller kommer det i saltkværnen.

tirsdag den 18. december 2012

En lille vinterperle





Der er nu noget ved juletid og katolske drengekor, så læn dig tilbage og nyd Libera!



God fornøjelse!
PS! Du behøver jo ikke se filmen, bare nyde musik og sang ;O)