DIY

Se min nye blog om håndarbejde her: enengelsflid.blogspot.dk


Siden jeg var helt ung har jeg strikket mine karklude selv. Det har jeg seføli hjemmefra, hvor min mor og mormor gjorde det samme. Jeg oplever at denne slags karklud er bedst til at tørre tørt på bordet, men det kræver at man har kræfter nok til at vride den ordentligt op.

Jeg er blevet glad for store tern, førhen blev det kun til retstrikket, men nu bruger jeg denne opskrift.



Jeg bruger helt normalt bomuldsgarn og pinde nr. 3,5.
Slå 70 m. op og strik 10 pinde ret.
Herfra strikker du tern af 10 masker, med 5 masker til kant i hver side (på den måde behøver du ikke hækle udenom og faconen holdes bedre efter vask), dvs.
5 m. ret., 10 masker vrang, 10 masker ret og gentag indtil du har 5 masker tilbage på pinden, strik ret.
Strik ret på ret og vrang på vrang til du har 15 pinde tern. Kanterne strikkes ret på alle pinde.
Nu skifter du til ret over vrang og vrang over ret tern, så det ternede look opstår.
Hvis du har problemer med at kanten bliver for løs, så tag første maske på hver pind løst af, altså uden at strikke den.
Med min strikkefasthed bliver karkludden ca. kvadratisk med 6 rækker tern lodret.
Slut af med 10 pinde ret igen og luk af.

Du kan sagtens variere ternens størrelse ved at reducere eller øge maskeantallet i den enkelte tern, du slår blot masker op efter dit valg og så det passer med kanten af 2 x 5 masker og ca. 70 masker.
Hvis du synes at kludden bliver for stor kan du prøve at sætte maskeantallet ned til 60 masker - størrelsen på 70 masker passer bare mig bedst. Kludden bliver ca. 26 x 26 cm.

Jeg skal se hvad jeg kan gøre for at lægge billeder ind...
Jeg har faktisk gået og tænkt på om jeg mon kunne sælge dem på diverse markeder, men lad os nu se... :o)


3 kommentarer:

  1. Tak for hilsenen hos mig! Det ser ud til, at vi har en fælles haveinterresse - udover karkluds-interessen :-D Fin opskrift!

    SvarSlet
    Svar
    1. Selvtak! Ja det kreative følges gerne med en haveinteresse. Er man kreativ, breder det sig nok til mange områder!!!
      Venligst Vibeke

      Slet