lørdag den 16. juni 2012

Humlemagasinet holder åben have!

Ja, til stor glæde for mange, holder Humlemagasinet på Fyn igen i år åben have med tilhørende marked.
Det er så hyggeligt og hvis man er heldig, kan man nå, at købe nogle af de planter, man ser i haven med hjem fra markedet.
Jeg skal dog ikke selv have en stand, for her vil jeg bare nyde haven og stemningen.

Se oversigten og tidspunktet her:
http://www.humlemagasinet.dk/main.php?Side=page_22

Jeg synes jeg har knoklet med både haven og alt muligt andet den sidste tid, så nu må jeg gerne holde lidt fri og nyde andres arbejdsindsats...

Vi ses!

mandag den 4. juni 2012

Dejlig weekend i Staudehaven!

Så var jeg i Staudehaven ved Vissenbjerg på Fyn og sælge lidt planter og håndarbejde her i weekenden!
Selvom vi trænger temmeligt til vand i haverne på disse kanter, så var jeg bare glad for at vejret holdt tørt og solen skinnede mellem skyerne.

Jeg har haft rigtigt travlt op til denne weekend, både med at strikke men også med at passe småplanter til salget. Jeg begik en fejl, jeg gravede først staudeplanterne op i fredags, så de fleste planter hang gevaldigt. Heldigvis var det havemennesker der kom, så de kendte godt fænomenet og viste at planterne bare lige skal have et par dage til før de rejser sig igen, pyhh!!!
Jeg fik nu også en del bemærkninger om, at de så tørstige ud, før jeg fortalte at de bare var nyopgravede, så sagde de næsten alle 'Nååhhh, ja så hænger de jo lidt!'

Jeg solgte en del viskestykker og karklude, og så har arbejdet og de ømme håndled da ikke været forgæves...

Jeg har i forbindelse med mit håndarbejde startet en ny blog til formålet. Den er stadig under opbygning, så der er ikke meget at se endnu, men det kommer inden længe og jeg glæder mig til at få gang i den.
Se den her: http://en-engels-flid.blogspot.dk/

Jeg glæder mig også til at få tid til haven igen. Jeg har tusind ideer og der skal laves flere siddesteder, det mangler der og nå ja så er der jo lige alt det andet praktiske, som at male, save og hamre...

Vi ses!