onsdag den 28. marts 2012

Staudehaven - hvad skal jeg gøre???

Staudehaven ved Vissenbjerg på Fyn lukker desværre den 3. juni 2012.
I den forbindelse vil jeg have en stand, hvor jeg sælger ud af mine stauder og sommerblomster og måske tager jeg også nogle karklude og andet med.
Jeg er selv lidt i tvivl, hvorvidt jeg skal blande tingene sammen , men jeg har nogle gamle hørhåndklæder og kniplinger fra min mormor og bedstemors tid, som jeg påtænker at sælge for at glæde andre med disse utrolige håndværktøjer.
Hvad synes i, skal jeg tage håndklæder og kniplinger med, eller skal jeg holde det i planternes tegn???

søndag den 25. marts 2012

Pardon my French - pokkers også!!!

Tjah nu troede jeg jo lige at alting ville gå nemmere med min mors PC, da den kun er to år gammel, men nej, jeg kunne ikke lægge mobil programmet ind på den heller. Jeg har ellers taget en del billeder som jeg havde glædet mig til at oploade, for at vise jer min have men nej, det kunne ikke lade sig gøre.
Jeg prøver igen en af dagene, men jeg har ikke det store håb for det, desværre!!!

Idag fik jeg ellers gravet et af bedene og gravet egen kompost ned. Derpå fik jeg sat stikløg til salatløg, sået sommergulerødder, pastinak, skoxonerødder og forårsløg, som jo nok blir til sommerløg, men pyt.

I det næste bed, står der nogle stauder der skal flyttes og så skal der såes spinat som ikke bryder sig særligt om varme ved spiring. Jeg har også nogle hestebønner der skal i jorden og det er jo nu, så lur mig om ikke jeg tager en tørn i haven i morgen igen. Nårh, ja og så glemte jeg lige at nævne radiserne, så jeg har faktisk travlt.

Håber snarligst på fotos fra haven...

Go' havefornøjelse


onsdag den 21. marts 2012

Sund fastfood på 30 min.!

Idag var jeg først hjemme klokken 17 og da jeg plejer at spise senest klokken 18, havde jeg i bilen hjem tænkt lidt over udvalget i køleskab og fryser og over mulige kombinationer. Jeg vidste, at jeg havde en enkelt bayersk pølse tilbage i fryseren, desuden var der gulerødder i køleskabet, så jeg købte nogle kartofler med hjem på vejen.

Jeg startede med at skrælle to gulerødder og tre kartofler (de var ikke så store), så satte jeg en sautepande over med lidt rapsolie, på lidt over middel varme. Et stort rødløg blev pillet og skåret i grove både, to fed hvidløg i kvarter blev smidt i olien og sauterede lidt inden jeg tilsatte kartofler i kvarte både og mindre stykker gulerod. Peber blev kværnet ud over og lidt tørret citrontimian blev strøet over. Den frosne pølse blev lagt oveni.
Jeg satte elkedlen over med vand og lod retten sautere under låg til vandet kogte og hældte vand på til det dækkede halvt op ad grøntsagerne. Låg på igen og blusset ned på 2.

Så tændte jeg PC'en og tjekkede min mail og ca. 20 min. efter var retten klar.

Denne gang valgte jeg at spise det uden 'suppen' og saltede først da det lå på tallerkenen.
Ellers kan man med fordel tilsætte lidt bouillon og spise suppen med, det smager også herligt og giver mere fylde i maven ;o) Og for øjets og smagens skyld kan man med fordel drysse med hakket persille.
Hvis man har hang til det kan man også koge lauerbærblad eller salvie med i suppen.

Så hvad brugte jeg til retten:
1 bayersk pølse eller en anden god pølse eller sågar en kotelet!
1 stort rødløg
2 fed hvidløg (kan udelades)
2 spsk rapsolie
2 gulerødder
3 kartofler
1/2 tsk tørret citrontimian
salt og peber

Velbekomme!

torsdag den 15. marts 2012

Det kunne være gået grueligt galt!

I dag i forbindelse med en dejllig gåtur, endte jeg ved Føtex (jeg skulle lige have deres gratis magasin Mood med hjem) og de havde lige præcis den lille håndskovl, som jeg længe har savnet efter at have ødelagt et par stykker :o) Den kostede såmænd kun 30,- kr. så skulle den også gå i stykker, har den ikke været dyr.

På vejen hjem igen, faldt mine øjne på noget der lignede små gule vintergækker, eller minipåskeliljer der endnu ikke var sprunget helt ud. Planten stod helt ud til vejen mellem fortorvet og skellet ind til det gamle seminarie, så jeg tog en hurtig beslutning - skovlen havde jeg jo og jeg kunne se, at der flere små klaser inde på selv grunden. Jeg tænkte derfor, at det ikke kunne gøre noget, at jeg tog den ene, ved jo godt, at det må man egentlig ikke og havde det været hos en privatperson havde jeg aldrig gjort det.

Jeg fortsatte glad hjem med et smil på læben over mit lille fund. Vel hjemme konsulterede jeg min underbo for at se om hun kendte til planten. Hun mente, at den lignede noget der kommer i græsplænen og det kunne også passe, for planten havde lange smalle blade enten som en løgplante eller som græs, bare temmelig groft græs så.

På plads i lejligheden igen, fandt jeg den bog jeg havde lånt på biblioteket om ukrudt og bladrede igennem, bare lige for at sikre mig, at det ikke var ukrudt jeg havde fundet... Men, Ak! der var den jo min lille nyanskaffelse, kaldet 'Markfrytle'. Stor var skuffelsen, så for at være helt sikker søgte jeg efter frytlen på nettet, men desværre fandt jeg ikke nogen billeder af den med gule blomster, kun med frøstande.

Nu er det jo så, at jeg gerne ville lægge et billede ind for, at få jeres mening om planten, men diverse forsøg på at få PC'en til at arbejde sammen med mobilen er slået fejl indtil mindst 20 gange i dag, inden jeg så gav op. Men hvis du kender planten og ved at den kan have gule blomster og ikke brune, så læg endelig og meget gerne en kommentar inden jeg sætter den i haven, ellers får underboen den... Efter eget ønske!

Bogen 'Din bog om ukrudt' af Ken Thompson, havde jeg egentlig lånt for, at se hvad jeg kunne få ud af mit ukrudt, istedet for at gå og være så irriteret over at det er der. Mange af dem kan faktisk spises i salatskålen, hvilket jeg jo havde haft en mistanke om, men bogen beskriver også hvordan man skiller sig af med skidtet, hvis man bare ikke vil have det.

tirsdag den 13. marts 2012

Den gamle pastamaskine

Idag tog jeg mig endelig sammen til at hive min 'gamle' pastamaskine frem og afprøve den. Faktisk er den helt ny, altså nede i kassen og så alligevel mindst to år gammel i skabet :o)
Jeg har altid hørt, at det skulle være så besværligt, at lave sin egen pasta, men efter 1,5 time havde jeg det lækreste hjemmelavede pasta. Jeg skyndte mig selvfølgelig at koge lidt med det samme, for at vurdere om smagen var lige så god som pastaen så ud.

Først blev den prøvesmagt neutral - den smagte jo helt som pasta skal smage - stor jubel.
Så fik den en teske rød pesto og mums, det smagte jo fortræffeligt - faktisk også første gang jeg smager rød pesto. Ved ikke hvorfor, men jeg har altid købt den grønne, fordi jeg ikke troede at den røde kunne smage godt. Om sommeren blir den grønne pesto jo selfølgelig hjemmelavet med friske råvarer ;o)

Jeg elsker italiensk mad og fordi italiensk også er så meget andet end pasta, havde jeg lånt Giorgio Locatelli's store kogebog 'Made in Italy'. Her var der nogle forskellige forslag til sammensætningen mellem æg og mel.

Jeg havde fire bægre pastoriserede æggeblommer som skulle bruges snarest, så jeg regnede mig frem til at 3 bægre skulle passe til 300 gram mel Tipo 00. Så kunne jeg jo bruge den sidste til mayonaise, men, men, men...
Jeg lagde melet op på bordet og hældte blommerne i den udhulede midte, så blev der æltet, forsøg på at samle dejen gik slet ikke. Ok så røg de sidste to blommer i, men ak, heller ikke nok.
Så nu tog jeg to hele æg og så kunne dejen samles og æltes igennem. So far, so good!!
Jeg endte altså med at bruge 2 hele æg, 8 æggeblommer og 300 gr. mel.

Egentlig synes jeg ikke helt at dejen så særlig glat ud, men den blev alligevel banket ud til en A5 størrelse og 1,5 cm tyk. Så skulle den igennem maskinen første gang. Heldigvis gik den over af sig selv, halvvejs nede, så jeg lagde det halve til side og foldede det første sammen og kørte den anden vej og den anden vej og den anden vej. Første gang lignede det noget der ikke ville lykkes, men nogle gange igennem og dejen begyndte af sig selv at se blank og glat ud. Pyhh!!!

Nu begyndte så det sjove med at skifte hak for hver gennemrulning og det blev bare bedre og bedre. Der blev drysset godt med mel hele tiden, så ingenting skulle sætte sig fast eller klistre sammen og til sidst havde jeg flere tynde baner, som blev meldrysset og foldet sammen og skåret i passende strimler. Ja, jeg skar dem med kniv, for maskinen var jo helt ny og jeg havde ikke vasket skæredelen af endnu, jeg vidste jo ikke om det overhovedet ville lykkes at lave en dej ;o)

Jeg endte med at have omkring 1,5 liter i løs melblandet tilstand.

Havde jeg vist at det var så nemt, havde jeg lavet min egen pasta noget før. Så næste gang, skal jeg helt sikkert prøve at lave ravioli, så må vi se om det går lige så glat...

Velbekomme!

Humor på højt plan!

Kære medbloggere
Jeg kan altså ikke lige dy mig for at bringe et citat fra politikken omhandlende ATS's 80 års føds'dag:


1940: Tobaksrationeringen

I begyndelsen af 1940'erne var det et stort problem for danskerne, at man havde indført en tobaksrationering. I midten af 1940'erne opgav man igen tobaksrationeringen, af frygt for, at rationeringsmærkerne ville blive omsat på den sorte børs. I de tider var det godt at have et godt forhold til sin tobakshandler, hvilket beskrives i denne historie fra 5. juni 1941.
Tidens Røst
Specialøkonomen Antonius Nimmersatt har udgivet en Haandbog i Køberteknik, et nyttigt Værk, som ingen i Dag kan undvære. Vi gengiver nedenfor Afsnittet: Hos Cigarhandleren:
Luk Døren paa Klem og kik først ind for at se, at De ikke forstyrrer. Træd derefter stille frem i Butikken, buk høfligt og sig med nedslagne Øjne:
- Jeg usle Kryb, det laveste af alt, en Kunde, sværger, at min Slægt gennem fire Generationer udelukkende har handlet i dette merkursalvede Tempel, og drister mig derfor til i dybeste Ærbødighed underdanigst at anmode om Tilladelse til mod Forudbetaling - vel vidende alle de Forpligtelser som deraf følger - at anmode om en grøn Cecil"
Lær det udenad!«

fredag den 9. marts 2012

Hej Havebloggere og andre :o)

For nogle dage siden modtog jeg nogle ramsløg, som en meget venlig sjæl havde sendt mig. De er nu plantet midlertid på et skyggefuldt sted med rimelig fugtig jord og jeg glæder mig til at bruge bladene i mine salater.
Meningen var egentlig at de skulle stå under havens næsten eneste træ, men der er stadig så meget der skal graves op og ryddes at jeg måtte finde et midlertidigt sted til dem.
Forsendelsen havde ikke skadet dem, så jeg regner da helt sikkert med at de vil trives i min have og glæde både min mor og mig selv, både med blade og blomster. Som jeg husker dem fra naturen har de ligeså fine blomster som Kinaløg, så ikke kun har jeg udvidet krydderurternes mangfoldighed, jeg har også fået en ny blomst. Dejligt!

Idag fik jeg endelig skåret Sommerfuglebusken tilbage og det var ikke et minut for tidligt, men desværre kunne jeg også se at en del af planten nok er 'rådnet' bort, eller det vil sige at min plante har ligesom to stammer og den ene var udhulet og virkede død, men lad os nu se, når vækstsæsonen indfinder sig.

Åh ellers har jeg gået rundt og frydet mig over, at se alle de små undselige nye skud og specielt blev jeg glad ved at se alle de nye skud fra silkepæonen - må den blomstre livligt i år og med mere end 2 blomster :o)

Det er så svært ikke at købe når der står en masse planter og lokker lige for ens næse, så selvfølgelig fik jeg lige købt to Hortensiaer og en kodriver til. Kodriveren blev sat i drivhuset til de andre 5 hehe! Hortensiaerne beholder jeg i stuen til det blir bedre vejr...

For ikke så mange dage siden skar jeg jo mine pelargonie moder-planter helt tilbage og ikke om de allerede står med de fineste små skud på alle grene, jamen det er da bare dejligt!!!

Jeg havde jo sået radiser i vindueskarmen udelukkende for at spise spirene i salaten og den halve potte spirer blev spist iaften. Jeg elsker salat med krydderurter i, så derfor bestod salaten også af timian og basilikum. Ærteskuddene er desværre ikke så høje endnu at jeg nænner at klippe af dem, men jeg glæder mig til at få dem i salatskålen. Ja, salat på denne årstid er ikke så inspirerende, men med lidt spidskål, iceberg, agurk og bladselleri plus en god dressing og friske krydderurter, for slet ikke at forglemme rå hvidløg, så går det hele alligevel og smager fantastisk.

Hvis jeg kunne ville jeg da hellere end gerne være selvforsynende, men der er altså grænser i vores kolde land mod nord, så derfor har jeg sået noget icebergsalat i en stor potte og sat den sydvendt, ligesom mit køkkenvindue forøvrigt også er, så har det bare at komme med nogle skønne skud som jeg kan nyde på mit rugbrød...

Jeg havde jo også sået snackpeber og har været temmelig overrasket over hvor langsomme de har været om at skyde, men for to dage siden viste de første små skud sig, så nu er det bare at passe og pusle, så jeg kan få nogle skønne pebre til sommer.

Ukrudt har vi vel alle nok af og i håb om at jeg kunne få noget ud af det alligevel, havde jeg lånt en bog på biblioteket om ukrudt. I bogen blir der belyst om man kan spise den, hvordan kan kommer den til livs og om den overhovedet kan slåes ihjel. Til dette kan jeg sige at vi i min have har noget husfred i den nordlige gårdhave. Min mor har selv været ude om det, da hun et år havde smidt en plante ud af vinduet, fordi den ikke længere var pæn. den bredte sig så til et langstrakt bed under vinduet og overtog totalt. Jeg kan nu egentlig godt lide den da den har en dejlig forårsgrøn farve hele sommeren, men min mor er temmeligt sur på den. Jeg tænker bare, at ja der er nogle steder man gerne vil slippe for at rydde ukrudt, men hun er jo af den gamle skole hvor det var skønt at kunne se jord, så i det er vi meget uenige.
Jeg har forøvrigt ladet mig fortælle at man også kan have 'Pletter i luften' i haven og at den kommer igen år efter år.

Må jeg så lige tilføje at jeg glæder mig til at kunne vise jer billeder fra min mors og min have, så snart jeg kan!

Go' week-end fra Vibeke

torsdag den 8. marts 2012

Kaffen smager altså bedst ude

Vi havde fantastisk flot vejr idag og efter jeg havde været efter en del udkrudt i køkkenhaven drak vi eftermiddagkaffe i drivhuset i 20 graders varme og der er bare dejligt.
Bagefter fortsatte jeg med at jage ukrudt i miniformat i resten af baghaven. I år vil jeg forsøge at eliminere ukrudtet  fra første færd af således at jeg kan få udført så mange praktiske opgaver som muligt i år.
Skuret trænger, teressen trænger, osv osv osv.....
Vi ses!

fredag den 2. marts 2012

Jamen jeg ville da ønske at det nu endelig var forår og der ikke kom mere nattefrost, men som vi alle ved kan marts sågar byde på sne, så det med drivhuset og såning må vente lidt endnu. Men til gengæld behøver vi ikke længere vente med at sidde i drivhuset og nyde kaffen og de tyve grader i solen. Mhhh!!! Dejligt!
Så da min mor og jeg havde handlet idag, satte vi os  i drivhuset og nød kaffen, mens vi talte om hvordan haven skulle se ud i år og hvad der skulle gøres.

Vi talte også lidt om at der ikke er så mange træer i vores have, men vi kunne så heller ikke lige se hvor vi skulle plante træer henne. I forhaven står der en meget gammel Guldregn, på siden af huset en blodblomme som jeg holder enormt meget af, og ellers er det kun små opstammede træer.

Heraf en Hestekastanje som min nevø 'såede' sammen med min far da nevøen var omkring 2-3 år gammel, så den passer vi seføli på. Den var blevet høj og ranglet og derfor tog jeg toppen af den forrige år og tænkte at jeg vel kunne lave et lille opstammet træ af den som så mange andre slags træer og buske. Eller nåh ja den er da 1,80 m mindst, så lille er måske så meget sagt.

Den er stadig ret ranglet, men jeg har nu tænkt mig at holde den nede i størrelse og se hvad det kan blive til. Tjah, et af mine mange gennem tiderne eksperimenter.

Inden vi handlede, havde jeg været ude og klippe bladene af mine Helleborus, så man bedre kan se blomsterne og så ryddede jeg lige udkrudt i baggårdens rosenbed. Blandt andet en hel masse kvikgræs, jeg hader det møj.

I år SKAL jeg simpelthen have lavet en hel masse praktisk arbejde, så ukrudtet har bare at blive inde i naboernes haver... Den udbedrede overdækkede terræsse på forsiden skal males, skuret skal repareres, hegnene skal skal renses for alger, jeg vil endelig have lavet mig et udebord hvor jeg kan omplante og så m.m., de nye højbede skal laves og så er der en hel masse andre praktiske gøremål der bare ikke kan vente, så UKRUDT, DU HAR BARE AT VÆLGE NABOENS HAVE I ÅR, FÆRDIG!!!!!

 Åh ja, og for slet ikke at tale om min mors foder hus som skal have en ny sokkel, så der er nok at gøre, når man som jeg ikke selv bor på ejendommen og selv har et hjem og et forhåbentlig snarligt job selv at ordne ved siden af. Men som de andre år blir haven jo nok prioriteret først allivel!!!! :o)

Men den tid, den sorg eller glæde! som min mor altid har sagt :o)

God haveglæde og god arbejdslyst til jer alle!