Frækhed belønnes!

Ja, hvis man vil frem i verden må man åbne munden og sige hvad det er man vil.
Jeg er typen der snakker med de fleste jeg møder på min vej og når jeg tænker over det, lader jeg som oftest lige et par humoristiske ord falde, hvis jeg møder nogen, der ser ud til at trænge til det.

Men jeg er også typen, der bare spørg om jeg må få andres 'affald'!
I sidste uge, kom jeg ganske vist afsted på min gåtur, men jeg nåede ikke længere end ca. 150 meter. Så stod jeg ud for min lokale Netto, der har været under ombygning. 

På pladsen øjnede jeg et par paller og nogle lange stykker tømmer og fik straks idéer. Lige ud til vejen sad to mænd i en firmabil og spiste deres frokost og jeg bankede på ruden, fræk som jeg nu er. Det viste sig, at være to polakker, men den ene talte rimeligt tysk og jeg fik spurgt om træet skulle smides ud.
Ja-ja, svarede han, 'om jeg ville have det?', og om jeg ville. Den rare mand sprang ud af bilen og viste mig hen til en lukket container, hvor han viste mig endnu mere tømmer og begyndte at slæbe det ud til mig.

Resolut hentede jeg bilen og tømmeret blev hentet hjem af tre omgange og lagret i haven under en kraftig plast-pressening, som også var kasseret. Flere af stykkerne var over 4 meter lange, så det var lidt af en udfordring, men jeg havde jo ikke langt hjem!

Jeg ville egentlig gerne have bevaret tømmerets længde, men som du kan se, passer 4 meter ikke helt sammen med en lille Fiat Punto. Jeg overvejede mange løsninger på, hvordan jeg kunne få transporteret det ud til min mor, for meningen er, at det skal bruges til blandt andet højbede, hvilket jeg så også har tænkt meget over, for hvor skaffer jeg jorden til at fylde i....! Hhmmm!

Nå men, idag blev det så savet op. Jeg havde målt bilen til, at jeg godt kunne fragte stykker på 2 meter. Jeg havde så regnet med, at jeg da bare kunne bruge rundsaven, men så let skulle det ikke være, så efter at have skruet diverse skruer ud, 

 

blev det savet i mindre stykker med min hobbysav.

 

De lange paller på billedet, fik jeg fire af, lucky me! De blev også demonteret og det hele blev pakket ind i bilen, tøjret godt, en nettopose bundet i det der stak bagud og så afsted gennem Odense, med angsten for at bilen lige pludselig skulle stejle af for tung last bagtil! 

Det skete heldigvis ikke og nu ligger det tørt og godt i garagen og venter på, at alle de andre forberedelser skal ske, inden det kan blive til det, det er tænkt til!

Se det er lykke for mig :o)