onsdag den 19. december 2012

Friske krydderurter om vinteren!


Jeg elsker at drysse friske krydderurter på min mad, desværre er de svære at holde liv i om vinteren.
Jeg køber gerne diverse krydderurter ind, så blir de skyllet og tørret let, inden jeg hakker dem og enten fryser dem, tørrer dem eller overhælder dem med olie. 

 


 

Dild, purløg og det meste af persillen fryses løst i frysesposer med en 'åben' knude, så den kan åbnes og lukkes efter forbrug.

    

 


 Basilikum egner sig ikke godt til frysning, så den hakker jeg, kommer på glas og hælder olivenolie over. Den kan holde sig på køl i ca. en uge. Resten af persillen hakker jeg sammen med citronskal, hvidløg og salt og kommes på glas. Overhældes med olivenolie og holder ca. en uge på køl. Den er skøn på de fleste retter, ikke kun på salat.


Når jeg alligevel er i gang, hakker jeg noget mere citronskal og blander det op i groft havsalt.
Glasset lader jeg stå åbent i ca. et døgn inden låget sættes på og det sættes i et mørkt skab.
Saltet bruger jeg enten som det er i varme retter eller kommer det i saltkværnen.

6 kommentarer:

  1. Dejligt fryseråd...her er jeg også afhængig af grønne drys, men desværre er de komplet ubrugelige hvis de har fået frost på vej til butikken. Især dild og koriander er skrøbelige,men måske jeg bare skal være hård og give dem den store frysetur.
    Tak for tippet og dejlig aften fra
    Katinka

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen velbekomme, altid rart når man kan lære af hinanden og det er der jo rig mulighed for her i blogland ;O)

      Slet
  2. Åh ja, friske krydderurter - det elsker jeg også. Det giver både smag og sundhed i små mængder, men det er, som du skriver, svært at holde liv i dem om vinteren. Så tak for dine gode råd; det lyder dejligt med basilikum i olivenolie.... Uhm.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg elsker basilikum og hvidløg, begge dele rå naturligvis... ;O)

      Slet
  3. Tak for de gode tip. Det er en fornøjelse at læse din blog.

    God jul
    Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for de pæne ord! Det glæder mig at du kan bruge tippet :O)

      Slet