søndag den 16. december 2012

Skadeligt julekanel og hundens madskål!

Hej bloggere,



Julen er også kanelens fest, hvor vi putter kanel alle vegne og det er også godt nok, når bare vi sparer lidt på det resten af året. Sådan lyder meldingen fra videnskab.dk.
Jeg blev opmærksom på det gennem en artikel fra Samvirke.dk og jeg videregiver her artikel fra videnskab.dk.

Kemisk stof gør kanel skadeligt 
I julen lever danskerne tilsyneladende efter mottoet 'kanel er godt – meget kanel er meget godt', men faktisk er der grænser for, hvor meget kanel der er sundt at spise.
Kanel indeholder nemlig et kemisk stof, kaldet kumarin, der i tilstrækkeligt store mængder er skadeligt for os.
Det fortæller Kirsten Pilegaard, der er seniorrådgiver og ansat på Afdelingen for Toksikologi og Risikovurdering under DTU Fødevareinstituttet.
I dyreforsøg har et indtag af kumarin givet forskellige negative påvirkninger, primært leverskader, og også effekter på nyrerne, så organerne ikke virker, som de skal.


Læs her: http://videnskab.dk/kultur-samfund/hvorfor-er-der-kanel-i-alting-til-jul-og-er-det-farligt

Hvorfor skal man ikke vaske hundens madskål af i opvaskemaskinen?!!



Hundens madskål eller den tallerken, hunden måske har spist af, må ikke komme i opvaskemaskinen og må ikke vaskes op sammen med resten af familiens service. Varmegraderne i opvaskemaskinen er ikke tilstrækkelige til at desinficere hundeskålen. Opvaskebaljen og håndopvasken er langt fra tilstrækkelig. Skold først madskålen, så alle parasitter og bakterier er dræbt, og vask den så.



3 kommentarer:

  1. Gode råd, godt de ikke er dyre :) Kanel bruger jeg heldigvis kun i julen til småkagerne. Jeg bruger det også til risengrød, men vi får aldrig risengrød :)
    Det med hundeskålene vidste jeg godt, men jeg synes det er godt, du nævner det her.
    God søndag

    SvarSlet
  2. Jeg tror på alt med måde. Det gælder kanel og alt muligt andet, der givetvis er sundt og godt i rette mængder, men selv det mest harmløse kan blive skadeligt hvis man "storspiser".

    Det med hundeskålen er ganske vist, og det gælder også med katteskåle... ;-)

    SvarSlet