Den gamle pastamaskine

Idag tog jeg mig endelig sammen til at hive min 'gamle' pastamaskine frem og afprøve den. Faktisk er den helt ny, altså nede i kassen og så alligevel mindst to år gammel i skabet :o)
Jeg har altid hørt, at det skulle være så besværligt, at lave sin egen pasta, men efter 1,5 time havde jeg det lækreste hjemmelavede pasta. Jeg skyndte mig selvfølgelig at koge lidt med det samme, for at vurdere om smagen var lige så god som pastaen så ud.

Først blev den prøvesmagt neutral - den smagte jo helt som pasta skal smage - stor jubel.
Så fik den en teske rød pesto og mums, det smagte jo fortræffeligt - faktisk også første gang jeg smager rød pesto. Ved ikke hvorfor, men jeg har altid købt den grønne, fordi jeg ikke troede at den røde kunne smage godt. Om sommeren blir den grønne pesto jo selfølgelig hjemmelavet med friske råvarer ;o)

Jeg elsker italiensk mad og fordi italiensk også er så meget andet end pasta, havde jeg lånt Giorgio Locatelli's store kogebog 'Made in Italy'. Her var der nogle forskellige forslag til sammensætningen mellem æg og mel.

Jeg havde fire bægre pastoriserede æggeblommer som skulle bruges snarest, så jeg regnede mig frem til at 3 bægre skulle passe til 300 gram mel Tipo 00. Så kunne jeg jo bruge den sidste til mayonaise, men, men, men...
Jeg lagde melet op på bordet og hældte blommerne i den udhulede midte, så blev der æltet, forsøg på at samle dejen gik slet ikke. Ok så røg de sidste to blommer i, men ak, heller ikke nok.
Så nu tog jeg to hele æg og så kunne dejen samles og æltes igennem. So far, so good!!
Jeg endte altså med at bruge 2 hele æg, 8 æggeblommer og 300 gr. mel.

Egentlig synes jeg ikke helt at dejen så særlig glat ud, men den blev alligevel banket ud til en A5 størrelse og 1,5 cm tyk. Så skulle den igennem maskinen første gang. Heldigvis gik den over af sig selv, halvvejs nede, så jeg lagde det halve til side og foldede det første sammen og kørte den anden vej og den anden vej og den anden vej. Første gang lignede det noget der ikke ville lykkes, men nogle gange igennem og dejen begyndte af sig selv at se blank og glat ud. Pyhh!!!

Nu begyndte så det sjove med at skifte hak for hver gennemrulning og det blev bare bedre og bedre. Der blev drysset godt med mel hele tiden, så ingenting skulle sætte sig fast eller klistre sammen og til sidst havde jeg flere tynde baner, som blev meldrysset og foldet sammen og skåret i passende strimler. Ja, jeg skar dem med kniv, for maskinen var jo helt ny og jeg havde ikke vasket skæredelen af endnu, jeg vidste jo ikke om det overhovedet ville lykkes at lave en dej ;o)

Jeg endte med at have omkring 1,5 liter i løs melblandet tilstand.

Havde jeg vist at det var så nemt, havde jeg lavet min egen pasta noget før. Så næste gang, skal jeg helt sikkert prøve at lave ravioli, så må vi se om det går lige så glat...

Velbekomme!