fredag den 25. januar 2013

Mine kaktusser på Havefolket!

Jeg kan se at der ikke er så mange der har deltaget i Havefolkets konkurrence endnu! Måske har i overset den, måske er i ikke nået så langt endnu eller også har i bare glemt den igen!

Jeg viser jer lige mit bidrag her:


Mine kaktusser!
For længe, længe siden købte jeg nogle blandede frø til kaktusser, egentlig mest for sjov, for jeg havde ikke regnet med, at det kunne lade sig gøre. Efter at frøene havde ligget i skabet i et par år, besluttede jeg alligevel, at nu skulle det være. 

Jeg fyldte en potte med almindelig jord fra en plantesæk, fugtede det igennem, fordelte alle frøene på overfladen og sluttede af med et tyndt lag sand. Potten blev stillet i drivhuset midt på sommeren, hvor det er varmest og efter noget tid tittede nogle kimblade op. Jeg regnede egentlig bare med, at det måtte være frø, der var blæst ned i potten, for jeg havde ikke troet at kaktusser startede med kimblade. Jeg lod dog potten være og vandede kun let og pludselig, mens jeg havde haft ryggen vendt til, groede de sødeste bitte små kaktusser op af jorden. 

I dag er de vel omkring 5 år gamle og trænger i den grad til at blive taget op af kravlegården og sat i egne potter. En enkelt blev pottet om i dekosten sidste forår og den er nu på størrelse med en 5-krone i diameter.




8 kommentarer:

  1. Sjovt at man kan så kaktus. De ser fine ud :-) God weekend!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det havde jeg jo heller ikke regnet med kunne lade sig gøre i kolde danmark :o) Go' weekend til dig også!

      Slet
  2. Hej Vibeke.Ja! jeg har heller aldrig prøvet at så kaktus,men fine ser de ud.God weekend til dig Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er da lidt sjovt og anderledes! Go' weekend til dig også :o)

      Slet
  3. Søde men stikkende, det er da flot de kommer efter to år i skabet. Du skal have gode handsker når du skal omplante :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha! Jeg bruger en lille tang, så de yndige fingre ikke stikkes :o)
      Go' weekend til dig!

      Slet
  4. Sjovt med selvsåede kaktus. Har godt set konkurrencen, men det er meget lidt jeg sår, så derfor deltager jeg ikke.
    Med venlig hilsen
    Lene Jensen Nordjylland

    SvarSlet