lørdag den 16. marts 2013

Ja-hatten er begyndt at stramme!

Jeg har ladet ja-hatten sidde for længe og nu begynder det for alvor at stramme og nej-hatten kaster sig  ondskabsfuldt over mig.

Jeg har forsøgt at lade som om og fortalt at jeg arbejder som socialpædagog, hvilket jeg på sin vis også gør, men i et halvårrigt løntilskudsjob... Midt i maj måned falder jeg også ud af sikkerhedssystemet og må affinde mig med kontanthjælp, medmindre jeg finder arbejde inden da.

Hvad er udsigterne for at opnå job...!!! Det ved vi jo allesammen - ikke specielt store eller positive og så er det at det begynder at stramme til. Faktisk er mediernes udtryk 'falde ud', meget beskrivende for, hvordan det føles, for det føles nemlig præcis som at falde i et stort bundløst sort hul.

I går havde jeg så møde med sagsbehandleren og chefen, som jo desværre ikke kunne love mig job i Odense kommune, men det havde jeg vel i virkeligheden heller ikke regnet med. Jeg har ellers været glad for at gå på arbejde og bruge mine kompetencer, men efter mødet kunne jeg godt mærke hvordan virkeligheden sneg sig - nej, overfaldt mig og trak skyerne sammen på min himmel.

I dag måtte jeg sygemelde mig med stress og hovedpine, jeg synes ærligt talt det var vigtigere at passe på mig selv end at forsøge at 'lege glad på job'. Det er jo ikke som om jeg får tak for at ofre mig selv, vel!

I flere dage har jeg kunnet tage mig selv i at tænke 'Jeg er træt!', og det blir man. Det er jo ikke en fysisk træthed, som føles godt, nej det er en mental træthed og den kan man ikke sove sig fra, tro mig jeg har prøvet... Men nu er jeg træt, træt, træt!

Jeg ser ikke nyhederne mere og jeg ser heller ikke nogle debatprogrammer, jeg læser ikke avis og selvom det lyder mærkeligt, tør jeg næsten ikke sende en jobansøgning af sted, for et afslag mere er næsten ikke til at bære!!!

Bloglands skønne og positive mennesker har hjulpet mig til at holde næsen over vandet. Tusind tak for jeres altid skønne indlæg og jeres dejlige kommentarer på min blog. Jeg har ikke været god til at svare jer i den sidste tid, for jeg har jo godt kunne mærke, at svarene havde tendens til at dreje negativt og så var det bedre at lade være, synes jeg!

De næste fire dage inden jeg igen skal på arbejde, vil jeg forsøge at lægge en slagplan og så er det vist de lange gåture med masser af frisk luft, der skal på programmet. Jeg hader nemlig at sidde fast i selvynk og negativitet, så nu skal jeg sparkes igang igen, ja-hatten skal på igen og denne gang skal den ikke få lov at stramme. Jeg skal finde tilbage til alt det der gør min hverdag og mit liv positivt, så virkeligheden kan tages med et smil og et skulderløft, 'for jeg kan sgu' godt'!


12 kommentarer:

  1. Lange gåture med frisk luft vil næsten uundgåeligt gøre noget godt for humøret, så det er en god plan, synes jeg. Og selvfølgelig kan du sgu' godt - men jeg forstår sagtens, at det kan være svært. Jeg synes også, at jeg kæmper mod vindmøller en gang i mellem, for det er op ad bakke hele vejen, men så får jeg ros og søde kommentarer, og så kan man lidt igen. :-)

    SvarSlet
  2. Hej Vibeke. Ja, man føler sig særdeles presset i ledighedssystemet, og hele det overformynderi man pludselig står overfor, som har svært ved at skjule at de tror man unddrager sig arbejde!
    Virkeligheden er jo som du skriver, at efter talløse afslag, så føler man sig efterhånden ikke meget værd, og gåpåmodet bliver langsomt helt udtæret, så den glade lyse indgangsvinkel man plejer at have, bliver noget man roder dybt i skuffen efter, hvorefter man venter med et opsøgende møde til i morgen, for da kan det jo være man føler sig på toppen og helt selv igen!!!
    De mange jobsøgningskurser med gode råd, får let en til at føle sig helt umulig, fordi man bare ikke kan gå derud og vinde hele verden!!!
    Godt at høre at du er ved at lægge en god plan med lange gåture, for det hjælper på rigtig mange planer! I starten kun for sig selv, men det er så vigtigt at tage vare på sig selv, og tillade sig selv det godt! Vi kan jo først rigtig give noget videre når vi har det godt med os selv, og det burde de lære os i ledighedssystemet, i stedet for at presse ud i at have dårlig samvittighed, hvis vi tænker på os selv nogle dage!
    Jeg håber du finder den indre balance igen og får samlet kræfter til at se lyst fremad! :)
    Knus fra Alice!

    SvarSlet
  3. De der løntilskudsjob har jeg rigtig mange meninger om, - og dem skal jeg nok spare dig for at få her...!! :(
    Ikke at jeg selv er ramt, men har haft flere kolleger (samme branche iøvrigt) og familie som måtte gå rundt med en ja-hat der strammede særdeles meget!!
    Jeg aner ikke hvad du skal stille op, men jeg syntes du reagerer særdeles sundt og helt naturligt. Pas rigtig godt på dig selv, for der er desværre ikke andre der gør det. Håber inderligt der kommer et (godt) job til dig og HUSK det er IKKE dig der er noget galt med... !
    Haveknus fra mig :)

    SvarSlet
  4. Kære Vibeke
    Jeg har også prøvet at gå arbejdsløs og sende mange ansøgninger og få talrige afslag, det er yderst ubehageligt og dårlig for ens selvværd. Den gang var det knap så slemt, men i dag er det jo forfærdeligt, for hvor ender man. Den er svær at samle op på, men du har en god plan i at gå lange ture. Og hold så fast i os her på bloggene, for det hjælper gevaldigt at være med i et fællesskab, som vores blogge heldigvis er.
    Som fru Friis skriver her: HUSK det er ikke dig, der er noget galt med, men hele systemet. Jeg krydser fingre for, at du når at finde job inden.
    Også haveknus fra mig

    SvarSlet
  5. Åh Vibeke. Sikke en træls klemme at havne i, men som de andre siger, det er altså ikke dig der er noget i vejen med. Krydser fingre for at der dukker et job op til dig.
    Kærlig hilsen Anette fra Fru Pedersens have

    SvarSlet
  6. Tak for jeres pæne ord og forståelse, det varmer på en kold dag.
    Jeg har brugt dagen til lidt oprydning, tænken tanker og en del på nettet, så nu vil gå i seng og glemme i nogle timer. Imorgen er en ny dag og så skinner solen måske igen.
    Mange haveknus til jer!

    SvarSlet
  7. Held og lykke til dig, forstår bestemt hvor irriterende det må være. Ja irriterende dækker selvfølgelig ikke, mangler bare lige ord nu.

    SvarSlet
  8. Hej Vibeke. Hvor er det godt du har evnen til at hanke op i dig selv og komme ud. Man forstår ikke helt hvad det er de laver dem der sidder og laver tingene inde på Cristiansborg og bestemmer. Jeg tror sku aldrig de har prøvet hvad det vil sige at være ude i den virkelige verden. Jeg vil heller ikke ytre min mening om job i løntilskud, så bliver jeg bare :/
    Jeg håber der er et job til dig derude, for gode Social pædagoger dem kan man ikke undvære. Og slet ikke dem med erfaring.
    Jeg har lige læst dine andre indlæg igennem og hvor er det skønt at din mor nu kan komme til at se igen og måske næsten uden briller :)
    De varmeste hilsner fra mig sammen med et kæmpe knus.
    Linda

    SvarSlet
  9. Hej Vibeke. Ingen tvivl om at det IKKE er let, at finde arbejde i disse tider. Der skæres ned over alt. Selv har jeg holdt ledigheden fra døren i mange år ( 7-8) som tilkaldevikar, på et bosted for voksne med handikap. Det har stort set været fast arbejde. Jeg har arbejdet som freelance i en del år også, og sideløbende haft vikarjobbet. Jeg er ikke så meget for, at blive bundet til mange faste timer hele tiden. Derfor har jeg halvårs vikariater og ellers tilkald, hvilket der er hårdt brug for. Denne arbejdsform er en god måde, at få benene inden for på. Jeg håber for dig at du finder en løsning. Ellers er der som sagt, ofte brug for flere vikarer. Faktisk har vi lige præcis her til morgen manglet 3 personer.

    SvarSlet
  10. Hej igen Vibeke
    Der er noget i det Folehave skriver til dig, vikarjobs. Min søn arbejder på Enghaveskolen i Odense, han startede som vikar der, så du må melde dig som vikar flere steder. Det er nemmere at få foden indenfor, det har Anne ret i.
    Jeg ved godt, at det er rarere med et fast arbejde, men måske kan det komme senere.
    Held og lykke endnu en gang.

    SvarSlet
  11. Jamen i har da fuldstændig ret og det kan da kun gå for langsomt :o)
    Tak for jeres input :o)

    SvarSlet
  12. Jeg må lige komme med et optimistisk input;-) jeg startede som vikar der vor jeg er nu. Jeg Ville ( med tyk streg under ville) arbejde med bedre fungerende autister ;-) . Nu har jeg været fast ansat på verdens bedste arbejdsplads i 6 år. Gå efter det du brænder efter og søg varianter eller ind som vikar der. Jeg er sikker på der er et sted derude der mangler lige dig.
    Knus

    SvarSlet