søndag den 10. marts 2013

Jeg blev så glad!

Eller...  Nå, ja, faktisk blev jeg også lidt rasende...

Jeg kørte på genbrugspladsen i formiddag, som den gode genbrugsborger jeg er og da jeg skulle smide en gammel bradepande i containeren for metalaffald, faldt mit øje på den turkise farve i en gennemsigtig plastsæk. Sækken viste sig at indeholde en denne skønne kande.


Kanden er i emalje og i bunden er der dette mærke.


Jeg kender ikke mærket, men der står Danmark og Dansk Design.

Udover kanden, var der desuden en vægt, en sigte, en skål og en målekande i Madam blå samt diverse mange gamle stålfade, som ikke er til at opdrive i denne tidsalder. Jeg ved at mange gerne vil have disse stålfade, da de ikke vejer lige så meget som et procelænsfad. Stålfadene lod jeg dog ligge.









Jeg blev faktisk lidt rasende og meget forarget over, at folk bare smider den slags til genindvinding. Hvorfor ikke stille sækken til genbrug på samme genbrugsplads, det kan da ikke være så svært. 

Nå men, da den værste galde havde lagt sig og tingene lå trygt på mit bagsæde, tillod jeg mig alligevel at glædes over gevinsten og så endda uden at have haft andre kort fremme end sygesikringsbeviset ved indgangen.




I skal nu også lige se mit røverkøb i Netto den anden dag. 

4 bakker stedmoderplanter og en bakke hornvioler til den nette sum af kroner 2,50 pr. bakke. De var ganske vist temmelige tørre i jorden og hang også lidt med næbbet, men sidste år tillod jeg mig, at tage en enkelt bakke i en container, hvor størstedelen så helt visne ud. Mit hjerte kunne jo ikke bære, at de stakkels små omsorgssvigtede børn skulle ligge der og dø. 
Bakken blev vandet op, for de tre eller 4 der så nogenlunde ud skulle jo have vand. Efter noget tid stod hele bakken flot med friske blomster i hele bakken, så jeg var ikke så bange for at købe igen i år og så til den pris. Så nu er der planter til alle altankasserne og sikkert også lidt til haven.

Engang imellem er jeg nu altså alligevel lidt heldig ;o)



14 kommentarer:

  1. Hej Vibeke.Det var da lidt af en fangst du gjorde på genbrugsstationen.
    Vi må slet ikke tage noget på vores Genbrugsplads....lidt øv.
    For der er tit noget jeg lige spotter.
    Men fine ting du fik,og det ser da ud til at være ret velholdt.
    Også et godt køb hos Netto.....de stedmoder skal nok gro.
    Rigtig god aften til dig Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette

      Vi må heller ikke tage noget - meeeeeeen, hvad øjet ikke ser!!! ;o)

      Slet
  2. Du er da vist en rigtig containerhaj...!! ;o)
    Sikke nogen gode kup du har gjort, den turkis kande måtte sandelig godt bo hjemme hos mig. Også et superkup med hornviolerne, den kunne jeg også været hoppet på til den pris.

    SvarSlet
  3. Jeg er bare helt vild med den kande, jeg synes bare at den er så flot og så har den ikke en skramme :o)
    Nå ja, når man nu alligevel kommer forbi, kan man jo ligeså godt kaste et blik.
    For dert meste når jeg at få tingene af den forrige ejer inden det ryger i containeren og så gør det jo ikke noget, vel!!! ;o)

    SvarSlet
  4. Jeg kan altså godt forstå, at du ikke kunne lade den kande ligge. Den er virkelig skøn! - og ikke et ondt ord om, at du har taget noget, du måske ikke måtte...

    SvarSlet
  5. Det var da heldigt, du fik fingre i det. Jeg sidder her og tænker, at det er nogle voksne børn, som har ryddet op i deres forældres dødsbo eller lignende. Så røg det der bare ud og de fik en fin vase og meget andet.
    Jeg så i Netto i dag, at der blev smidt påskeliljeløg ud, stedmoder har jeg også købt for noget tid siden, en hel bakke for 7 kr. jo vi skal bare være der på det rigtige tidspunkt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan slet ikke have, at Netto bare smider blomster ud istedet for at vande. Faktisk er det ikke Netto der mister indtjening på spildet, det er gartnerne og det er nok mest det der gør mig smågal i skralden, når jeg ser Netto smide ud.
      Det er meget forskelligt fra Netto til Netto, for nogle sætter prisen rasende lavt ned og sikrer da en minimum indtjening, andre smider bare ud.
      Jeg har en Netto lige om hjørnet, men jeg handler altid i en anden, et par kilometer længere væk, for der arbejder der en 'købmand'!

      Slet
  6. Bliver da helt misundelig - på min lokale genbrugsplads må man overhovedet ikke tage noget som helst, der er smidt til "genbrug"... "Klunseri er forbudt" står der på et stort skilt....og en gang imellem ligger der altså brugbare ting. Jeg synes, det er møghamrende irriterende, at man ikke må genbruge ting, der ikke fejler det mindste...suk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Esther
      Jo - men klunseri, betyder det ikke noget med, at man ikke må sælge det videre? Og jeg har ikke tænkt mig, at sælge mine fine fund. Til gengæld så er det jo også fine værtindegaver med en lille blomst eller buket i, ikk!

      Slet
  7. Åh hvor skønt med sådan et kup Vibeke.....det varmer da trods alt lidt her i det kolde forår ;0)

    Dorthe

    SvarSlet
  8. Sikke et kup, du fik op under neglene ;o)

    SvarSlet
  9. Det var da godt nok nogle dejlige ting du fandt der! Godt du kom forbi og reddede det, for intet ville da være mere ærgeligt, end at det ikke kom til brug og værdighed igen! Vi har et afstillingsområde her i boligforeningen, som faktisk fungerer som bytteplads, jeg har fundet rigtig meget godt, og afleveret en del jeg var træt af/ ikke havde plads til, som var væk en time efter jeg stillede det. Den slags skulle der være mulighed for på genbrugspladserne også! :)

    SvarSlet
  10. Sikke nogle herlige fund, og hvor er du heldig. På min lokale genbrugsplads er klunseri forbudt, og det bliver der ikke set gennem fingre med.
    Kanden ville også passe helt fint ind hjemme hos mig ;-)

    SvarSlet
  11. Så fint fund du har gjort der...man kan tit undre sig over, hvad folk smider ud nu til dags ;-)

    SvarSlet