lørdag den 9. marts 2013

Planteskolen i køkkenhaven!

Jeg nåede ikke så meget i køkkenhaven sidste år, så da radiser, rødbeder og sommergulerødder var høstet, satte jeg potter med stauder ind i bedet.


Kønt ser det ikke ud, men hvem gør det efter en kold vinter!



Jeg forsøgte mig med, at sætte stiklinger af rhododendron. De sad lidt løst i potten nu, men de er da grønne stadigvæk, så måske er der alligevel håb. Jeg tryggede jorden fast igen, så de står lidt bedre.


Her er det løvehale, den er meget taknemmelig og nem at arbejde med.


Palmeliljer som skal sælges på havnen i Odense. Jeg glæder mig til alle markederne, som starter i foråret.
Jeg sælger selv lidt ting og planter, men det er også rigtigt hyggeligt, at besøge markeder som køber. Det er utroligt hvad man somme tider kan finde.


5 kommentarer:

  1. Ja, man kan jo lige så godt udnytte pladsen i urtehaven. Jeg satte også stauder i højbedene, dog plantede jeg dem direkte og nu har jeg så et problem, for hvor de står skal jeg have lagt plast til kartoflerne. Håber snart vejret bliver til at flytte staunderne i potter.

    Det bliver spændende om rhodoerne har slået rod, men det ser ud til, at der er håb.

    Jeg er ikke særlig god til at komme på plantemarkederne. Men det kunne være et "indsatsområde" for i år. Du må ihvertfald have god fornøjelse på plantemarkederne :-)

    SvarSlet
  2. Ja det er skønt med markeder, det kan jeg også godt lide, men det er lidt for dyrt her ovre fra, så jeg kommer ikke til så mange.
    I øvrigt kan vi godt være kønne en kold vinter, så får vi nemlig røde kinder, når vi går ud :)

    SvarSlet
  3. Det er da en udmærket ide at holde børnehave i den udtjente køkkenhave. Selv har jeg gjort det i mit dahliabed. Så er der samling på de små pus, og når varmen om lidt vender tilbage, så er de klar til at komme ud i verdenen.
    Plantemarkeder er guld. Jeg har aldrig selv solgt noget, men at gå og snuse rundt efter lige den plante der mangler derhjemme, er den skønneste tidsfordriv. ;)

    SvarSlet
  4. Dejligt med sådan en plante børnehave. Tak for linket til pallemøblerne, sikke mange gode ideer.
    K.H. Anette fra Fru Pedersens have

    SvarSlet