Jeg har ladet ja-hatten sidde for længe og nu begynder det for alvor at stramme og nej-hatten kaster sig ondskabsfuldt over mig.
Jeg har forsøgt at lade som om og fortalt at jeg arbejder som socialpædagog, hvilket jeg på sin vis også gør, men i et halvårrigt løntilskudsjob... Midt i maj måned falder jeg også ud af sikkerhedssystemet og må affinde mig med kontanthjælp, medmindre jeg finder arbejde inden da.
Hvad er udsigterne for at opnå job...!!! Det ved vi jo allesammen - ikke specielt store eller positive og så er det at det begynder at stramme til. Faktisk er mediernes udtryk 'falde ud', meget beskrivende for, hvordan det føles, for det føles nemlig præcis som at falde i et stort bundløst sort hul.
I går havde jeg så møde med sagsbehandleren og chefen, som jo desværre ikke kunne love mig job i Odense kommune, men det havde jeg vel i virkeligheden heller ikke regnet med. Jeg har ellers været glad for at gå på arbejde og bruge mine kompetencer, men efter mødet kunne jeg godt mærke hvordan virkeligheden sneg sig - nej, overfaldt mig og trak skyerne sammen på min himmel.
I dag måtte jeg sygemelde mig med stress og hovedpine, jeg synes ærligt talt det var vigtigere at passe på mig selv end at forsøge at 'lege glad på job'. Det er jo ikke som om jeg får tak for at ofre mig selv, vel!
I flere dage har jeg kunnet tage mig selv i at tænke 'Jeg er træt!', og det blir man. Det er jo ikke en fysisk træthed, som føles godt, nej det er en mental træthed og den kan man ikke sove sig fra, tro mig jeg har prøvet... Men nu er jeg træt, træt, træt!
Jeg ser ikke nyhederne mere og jeg ser heller ikke nogle debatprogrammer, jeg læser ikke avis og selvom det lyder mærkeligt, tør jeg næsten ikke sende en jobansøgning af sted, for et afslag mere er næsten ikke til at bære!!!
Bloglands skønne og positive mennesker har hjulpet mig til at holde næsen over vandet. Tusind tak for jeres altid skønne indlæg og jeres dejlige kommentarer på min blog. Jeg har ikke været god til at svare jer i den sidste tid, for jeg har jo godt kunne mærke, at svarene havde tendens til at dreje negativt og så var det bedre at lade være, synes jeg!
De næste fire dage inden jeg igen skal på arbejde, vil jeg forsøge at lægge en slagplan og så er det vist de lange gåture med masser af frisk luft, der skal på programmet. Jeg hader nemlig at sidde fast i selvynk og negativitet, så nu skal jeg sparkes igang igen, ja-hatten skal på igen og denne gang skal den ikke få lov at stramme. Jeg skal finde tilbage til alt det der gør min hverdag og mit liv positivt, så virkeligheden kan tages med et smil og et skulderløft,
'for jeg kan sgu' godt'!